Europæisk vanddirektiv 2015
EU's vandrammedirektiv (2000/60 / EF) går, som antallet afslører, tilbage til 2000. Senest i 2015 giver dette direktiv imidlertid en god økologisk status for vandområder.
Årsagen til dette var de undertiden katastrofale forhold i mange europæiske farvande i begyndelsen af årtusindet. Retningslinjen indeholdt derefter en systematisk forbedring i løbet af 15 år og forebyggelse af yderligere forringelse af tilstanden.
National lov i Tyskland
Direktivet er bindende for alle EU-lande og skal implementeres i national lovgivning. I Tyskland er den nationale lov Water Management Act (WHG). Det udvides og suppleres af statens vandlove, som hver kan indeholde forskellige, mere omfattende bestemmelser.
Yderligere detaljerede bestemmelser findes også i de enkelte kommuner. Der er også forskelle der. De aftalte og fast forankrede miljømål for kvaliteten af overfladevand og grundvand, de primære kilder til produktion af drikkevand, gælder for alle bestemmelser i føderale stater og kommuner.
Indvirkning på mindre renseanlæg
Små rensningsanlæg skal opfylde visse tekniske krav. Hvis disse standarder ikke opnås, er drift efter 2015 ikke længere tilladt.
Biologisk oprensningstrin påkrævet
Kravene på de enkelte lokationer kan være forskellige, men det har de alle til fælles, at der ikke længere gives driftstilladelse til mindre rensningsanlæg uden biologisk rensningsfase. Denne rengøringsfase fjerner næsten fuldstændigt bakterier og kvælstof fra spildevandet.
I ældre små spildevandsrensningsanlæg uden et sådant rensningsstadium bevares de to vandforurenende indhold og ender således også i floder og overfladevand, der bruges som modtagevand.
Økonomisk byrde for budgettet
Den økonomiske byrde på budgettet blev kun mildnet i nogle få føderale stater med tilsvarende subsidier, men disse var meget forskellige. I de fleste områder måtte husejerne imidlertid selv afholde alle omkostningerne.
Investeringsomkostningerne på ofte op til 6.000 EUR udgjorde en stor byrde for mange husstande, og efterspørgslens pres i slutningen af perioden øgede priserne for eftermontering i nogle områder betydeligt. Mange husejere ventede næsten indtil sidste øjeblik med at opgradere.
Cirka 1,7 millioner små rensningsanlæg er i øjeblikket i drift i Tyskland, hvoraf ca. en tredjedel skulle moderniseres. Små spildevandsrensningsanlæg findes hovedsageligt i landdistrikterne, hvor en forbindelse til kloaknet ikke ville være umagen værd for kommunerne. I Sachsen er der f.eks. Planer om kun at forbinde ca. 86% af husstandene til kloaknettet. Resten af dem skal bruge effektive små rensningsanlæg for at sikre høj vandkvalitet efter behandling og dermed selv tage ansvaret for vandbeskyttelsen.
