Hvilket materiale til opbevaring af sten?
Opbevaringssten bruges i nogle varmegeneratorer i beboelsesbygninger. De har altid til opgave at absorbere varme og langsomt frigive den igen for at reducere varmeenergiforbruget. Opbevaringssten bruges hovedsageligt i følgende varmeanordninger:
- Pejsovne
- Natopbevaringsenheder
Pejsovne
Pejsovne - også kendt som svenske ovne - har blomstret igen i nogen tid. Dette kan primært skyldes den generelle retro-trend, fordi de slanke, fritstående ovne med synligt ovnforbindelsesrør til skorstenen har en stærk nostalgisk værdi. Og når det kommer til bæredygtig opvarmning, kan ovne overbevise mange mennesker i disse dage.
Pejseovne fås i en "bar" version med en enkel krop lavet af støbejern eller stålplade eller med en varmelagringsenhed. Dette kan være i form af en intern opbevaringsstenpakke over forbrændingskammeret eller en komplet stenbeklædning. Især kan den interne opbevaringssten ofte eftermonteres, hvis du ønsker at få mere økonomisk varmeydelse fra ovnen.
De interne lagringssten eller den ydre stenbeklædning består normalt af stentyper med særlig lav varmeledningsevne og dermed høj lagringskapacitet. Fedtsten kommer først, men sandsten og keramik er også ideelle til varmelagring. Beton er et passende alternativ til mere ædru faciliteter. Fordelen ved dette materiale, som også med rimelighed er i stand til at lagre varme, er dets lave omkostninger. Marmor er særdeles ædelt, men også dyrt. Fireclay, dvs. ildfaste sten fremstillet af kunstigt kombinerede mineraler, bruges også til interne lagringssten.
Natopbevaringsenheder
Natlagringsenheder er radiatorer, der bruger den billigere el-takst om natten til at opvarme stenfyldningen med elektricitet. De kom op i 1950'erne og 60'erne og blev formeret hovedsageligt på grund af deres enkle (eftermonterede) installerbarhed, deres frihed fra brændstof og deres lave støj- og støvniveau. Om natten opvarmes stenene elektrisk i metalisoleret radiator, så de passivt kan frigive den lagrede varme i rummet i løbet af dagen.
Fireclay bruges mest på stenmaterialer. Pottematerialer, der indeholder krom, såsom chrommagnesit, som er kræftfremkaldende, når de er i kontakt med vand og generelt er skadelige for miljøet, er kritiske. Fare eller problemer opstår dog kun i tilfælde af forkert demontering og bortskaffelse.
