Stålbetegnelse til kirurgisk stål
“Kirurgisk stål” er blot et udtryk, der længe har været brugt i hverdagssproget. Materialet er en præcis stålbetegnelse, som også gør det muligt at drage konklusioner om stålets sammensætning og egenskaber. For kirurgisk stål er materialet nummer 1.4404. Bedre kendt er dog det amerikanske navn på American Iron and Steel Institute (AISI), det er 316L. Kirurgisk stål omtales også ofte med dette navn her.
Sammensætning af legeringen
Stål med materialet nummer 1.4404 har en nøjagtigt defineret sammensætning. Krom, molybdæn og nikkel dominerer legeringskomponenterne med de højeste procentdele. Mangan og silicium forekommer også i mindre mængder.
Proportionerne af fosfor, svovl og nitrogen er meget lave. Kulstofindholdet er også meget lavt, hvilket har en betydelig indflydelse på egenskaberne af dette austenitiske rustfrie stål. Du kan se de nøjagtige proportioner af legeringskomponenterne i nedenstående tabel.
Legeringskomponent | procent |
---|---|
krom | 16,5 - 18,5% |
nikkel | 10-13% |
molybdæn | 2 - 2,5% |
mangan | 2% |
silicium | 1% |
fosfor | 0,045% |
svovl | 0,015% |
kvælstof | 0,11% |
Kulstofindhold | 0,03% |
Nikkelindhold
Det høje nikkelindhold plejede at være en grund til, at piercinger i kirurgisk stål ikke var tilladt som første piercinger, da nikkelindholdet er meget højt. Nikkel kan forårsage allergi. Siden 2004 er legeringens nikkelindhold imidlertid ikke taget i betragtning, da nikkel er til stede i en legering i bundet og ikke i fri form. I stedet bestemmes i dag nikkeludgivelsen pr. Uge og kvadratcentimeter af et materiale.
Det tilrådes dog stadig at bruge så lidt nikkelholdige materialer som muligt med en frisk gennemboret piercing, indtil såret er helet. Enhver, der er allergisk over for nikkel, bør generelt afstå fra at bruge nikkelmaterialer (herunder i mindre grad titanium) for ikke at udløse en allergi.
tips og tricks
Der er mange ikke-metalliske alternativer, især til piercinger, såsom visse plastmaterialer eller organiske materialer såsom træ og horn. Ikke-metalliske piercinger behøver ikke fjernes under medicinske undersøgelser (røntgen, CT, magnetisk resonans).