Funktion af tilbagestrømningsbeskyttelse
Kontraventiler påtager sig kun at lade vandet strømme i en retning i rørene. Hvis strømningsretningen vendes, eller hvis der er tilbageløbstryk, lukkes de automatisk. Hvis strømningsretningen ændres igen på den ønskede måde, åbnes tilbagestrømningsbeskyttelsen igen af sig selv.
Konstruktion af kontraventiler
Kontraventiler kan konstrueres på meget forskellige måder. Der er:
- Skruesystemer (såsom en tyngdekraftsbremse)
- Klappesystemer (såsom kontraventil)
- Ventilsystemer (f.eks. Kugleventiler)
Derudover kombineres sådanne systemer ofte med rørluftere for at danne et samlet system.
Brug af tilbagestrømningsbeskyttelse
Kontraventiler bruges til forskellige formål i installationsteknologi. For eksempel sidder en bestemt type tilbagestrømningsbeskyttelse lige bag vandmåleren. Det er beregnet til at forhindre, at trykudsving i forsyningsnetværket får vandet til at løbe baglæns, når vandet løber tilbage. Hvis det skete, kunne den faktiske mængde vand, der blev trukket tilbage, aldrig bestemmes nøjagtigt.
Kontraventiler bruges også til at forhindre rør eller stigrør i at løbe tomme, hvilket er uønsket i drikkevandsinstallationer. Pumper skal også beskyttes mod tilbageslagsbølger forårsaget af vand, der pludselig strømmer tilbage. Sådanne tilbageslagsbølger kan beskadige en pumpe i installationsområdet. I kombination med rørbeluftere er tilbagestrømningsbeskyttelse meget almindelig.
I mange fittings (som f.eks. Badekarslangen) er der indbygget tilbageløbsspærre, så intet ikke-drikkevand - som vandet fra badekarsslangen - suges tilbage i drikkevandsinstallationen.
I varmesektoren anvendes kontraventiler også til sikkert at adskille forskellige varmekredse fra hinanden. De bruges også til at forhindre uønsket varmedrift, undertiden i specielle designs.
Brugen af tilbagestrømningsbeskyttelse er særlig vigtig i forhold til legionellakontrol. I DIN EN 1717: 2001-005 defineres tekniske regler, der især er beregnet til at forhindre drikkevandet i at blive forurenet af tilbagestrømning.
tips og tricks
Grundlæggende skal man overveje, at enhver indgriben i drikkevandssystemet gennem en forbindelse (f.eks. En ekstern forbindelse i haven) udgør en risiko for drikkevandskvaliteten og bør sikres passende.
